Hvorfor lakering er så afgørende lige efter slibning
Når et trægulv er slebet, ligger det med helt åbne porer og bar træstruktur. Det er først, når der lægges en overfladebehandling ovenpå, at gulvet for alvor får sin fugtafvisning, sin farve og sin slidstyrke. Lak er et af de mest udbredte valg til nyslebne gulve, fordi den lægger sig som en sammenhængende film ovenpå træet i stedet for at trænge ned i det, sådan som olie gør. Filmen beskytter mod ridser, vandpletter og slid fra sko, møbelben og husdyrkløer, og den er derfor oplagt i entréer, køkkener og andre rum med meget trafik.
Sådan er gulvet klar til lak, inden den ruller ud
Inden første lag ruller ud, skal gulvet være helt rent for slibestøv, gerne støvsuget og efterfulgt af en let aftørring med en let fugtig klud. Fine støvkorn kan give ru pletter i lakfilmen. Derfor skal støvet fjernes før påføring, og eventuelle ujævnheder håndteres efter laksystemets anvisninger, eksempelvis ved en egnet mellemslibning. Rumtemperatur og træk har også betydning: kraftig gennemtræk under selve påføringen kan få lakken til at tørre ujævnt, mens direkte sollys kan gøre det svært at se, hvor der allerede er lakeret. Mange vælger derfor at lakere i dagslys uden direkte sol og med rolig, jævn udluftning mellem hvert lag frem for under selve påføringen.
Mat, silkemat eller blank, hvad forskellen egentlig betyder
Valget mellem glansgrader handler ikke kun om udseende. Det har også betydning for, hvor tydeligt gulvet viser ridser, støv og fodspor i hverdagen, og for hvor meget der skal til, før det ser slidt ud.
Mat lak
Mat lak har den laveste glans og minder i udtryk om en olieret eller sæbebehandlet overflade, uden at kræve samme løbende vedligeholdelse. Den kamuflerer små ridser og støv godt, hvilket gør den populær i hjem med børn og kæledyr.
Silkemat lak
Silkemat lak ligger mellem mat og blank og er formentlig det mest solgte valg i danske hjem. Den giver en let glød uden at blive spejlblank og skjuler stadig en del af den daglige slitage.
Blank lak
Blank lak fremhæver træets årer og gulvets jævnhed tydeligt, men viser til gengæld også hver ridse, hvert tåspor og hvert støvkorn. Den stiller derfor større krav til, hvor plant gulvet er slebet, inden lakken påføres.
Hvad lakken gør ved et nyslebet gulv
Lige efter slibning er træet særligt modtageligt, fordi de åbne porer suger fugt og snavs til sig. Det første lag kan være en særskilt gulvgrunder eller den grundbehandling, som laksystemet foreskriver. Brug den kombination af grunder og lak, producenten beskriver, og fortynd kun produktet, hvis det udtrykkeligt står i anvisningen. haandvaerkercentral.dk/blogs/guides/lakering-af-traegulv beskriver, hvordan man i praksis griber slibning og lakering an trin for trin, fra støvfjernelse til de sidste lag. Mellem lagene rejser træets fibre sig ofte en smule, og en let mellemslibning med fint korn gør, at det næste lag lægger sig glat i stedet for at fange i småstrå fra træet.
Hvor mange lag skal der til
Der findes ikke ét facit for antal lag. Opbygningen bestemmes af det valgte laksystem, det foreskrevne forbrug pr. lag og den belastning, gulvet skal tåle. Et tykkere trægulv kræver ikke automatisk flere lag lak end et tyndere. Det tilbageværende træslidlag har derimod betydning for, hvor meget gulvet kan slibes inden behandlingen. De to vurderinger skal holdes adskilt: først om gulvet tåler forarbejdet, derefter hvordan det valgte laksystem skal påføres.
Konstruktion og producentens anvisning vejer tungest
Før man lægger sig fast på et lagantal, er det mere brugbart at se på gulvets opbygning og på det konkrete produkts anvisning end at følge en generel tommelfingerregel. Producenten af lakken angiver typisk, hvor mange lag der er beregnet til den aktuelle belastning, og hvordan lagene skal bygges op. Det varierer fra produkt til produkt, blandt andet afhængigt af om det er en vandbaseret eller en opløsningsmiddelbaseret lak. Er man i tvivl om gulvets konstruktion eller resterende slidlag, kan Bolius være et godt sted at starte, inden man beslutter sig for antal lag.
Typiske fejl, når der lakeres
- Der lakeres, mens der stadig er slibestøv eller fedtpletter i gulvet, så lakken ikke hæfter jævnt.
- Der påføres for tykt et lag ad gangen i stedet for flere tynde, hvilket giver striber, bobler og ujævn glans.
- Rummet udsættes for kraftig træk eller direkte sol, mens lakken tørrer, så overfladen tørrer skævt.
- Møbler og tæpper sættes tilbage på plads, før lakken reelt har opnået sin fulde hårdhed, og der kommer aftryk i overfladen.
- Kravene til mellemslibning og tidsrummet mellem lagene i produktanvisningen bliver ikke fulgt.
- Der skiftes glansgrad eller produkttype uden først at afprøve på et lille, skjult område.
Sæson og vedligehold efter lakering
Fugtniveauet i hjemmet har betydning for, hvor godt lakken sætter sig, og hvor hurtigt gulvet kan tages i brug igen. Efterår og vinter, hvor mange danske hjem har lavere luftfugtighed på grund af opvarmningen, er for mange en praktisk periode at lægge arbejdet i, mens en fugtig sommer kan forlænge processen, især i et rum uden god udluftning. Det konkrete indeklima i netop det pågældende hjem og lakproduktets egen anvisning bør dog altid veje tungere end en generel årstidsregel. Teknologisk Institut har viden om, hvordan indeklima og fugt påvirker overfladebehandlede trægulve, hvis man vil grave dybere ned i den del.
Når lakken er hærdet, holder et lakeret gulv sig bedst ved almindelig, tør eller let fugtig rengøring og ved at undgå skure og syreholdige midler, der kan angribe filmen. Inden lakken er slidt helt igennem, kan en egnet vedligeholdelsesbehandling i nogle tilfælde forlænge overfladens levetid. Det kræver, at den eksisterende lak er kendt, underlaget forberedes korrekt, og den nye behandling er kompatibel med den gamle.